Forside
Gå til bloggen
Mindfulness instruktør uddannelse

1-årigt Mindfulness Grundkursus


Hold 2 - 2016

Bevidst nærvær - Indre stilhed - Empatisk kontakt


Hovedunderviser er Heinrich Birk Johansen, forskningsinstruktør på bl.a. Rigshospitalet og Skejby Universitets Hospital. Har 4-årig mindfulnesslærer-uddannelse og mere end 15 års erfaring.


Åbent for alle, både private deltagere såvel som fagpersoner der arbejder med andre.



Opstart den 29. april 2016.


Ansøgningsfrist Hold 2 er 1. marts 2016. Fuldt booket.




Grundkursus hold 2 - 2016


Fokus på Grundkursus er:


  • Træning i Grundlæggende Mindfulness Praksis og det meditative nærværs arbejde.


  • Træning i Kærlig-venlighed (Metta træning), empatisk grundfølelse og Self Compassion mm.


  • Kropsbevidsthed - Embodied Mindfulness Practise - som vejen til dybere integrering af praksis.


4 moduler af 2,5 dage som eksternat samt 5 dages stilhedsretreat som internat.


I alt 15 dages undervisning.


April, juni, september og december 2016. Marts 2017.


Læs mere om datoer og indhold længere nede på siden.


"Siddende stille. Uden at gøre noget. Foråret kommer. Og græsset gror af sig selv".

(Zen).



Grundkursets formål


At private deltagere og fagpersoner der arbejder med andre, gennemgår intensiv træning, teori, oplæg og hjemmearbejde for at opnå en dybere erfaring med mindfulness og forståelse af det meditative nærvær.


"Det er det milde hjerte der har kraften til at transformere verden".

(Pema Chodron)



Målgruppe


Private deltagere og fagpersoner der arbejder med andre. F.eks. psykologer, psyko- og fysioterapeuter, alternative behandlere, lærere, pædagoger, læger, sygeplejersker, mindfulness undervisere, coaches, Teori U-facilitatorer, sportsfolk, kunstnere, musikere og konsulenter etc.


Bemærk at det er muligt at deltage i grundkurset uden efterfølgende at fortsætte på overbygningen til mindfulness instruktør, men som et intensivt udviklings- og træningsforløb i Grundlæggende Mindfulness Praksis for bl.a.:

  • Lærere, pædagoger, sygehuspersonale etc., der gør brug af det bevidste nærvær og dybere empatisk kontakt som fundament i undervisning og behandling mm.


  • Ledere der vil udvikle f.eks. selvindsigt, nærværsgrad, innovationskompetence og det personlige lederskab.


  • Kunstnere/kreativt arbejdende i kontakten med den kreative kildes strøm.


  • Private der vil arbejde seriøst med meditation, mindfulness og livsvækst over en længere periode.


Det forventes at man som deltager er i personlig balance og som minimum har erfaring med mindfulness, terapi, meditativ træning eller på anden måde har erfaring med selv-håndtering af emotionelle tilstande.


"Hjertet i mindfulness er hjertet. Lad derfor dit hjerte være det rum din praksis og nærværet udfolder sig i. At møde sig selv med ubetinget omsorg, mildhed og medfølelse, når øjeblikkets NU er svært at være i, transformerer både de svære følelser, ubehaget - og dig selv".

(Heinrich Birk Johansen)



Indhold


Grundkursus Hold 2 - 2016, er på i alt 15 dages undervisning bestående af 4 moduler af 2,5 dage per gang samt et 5 dages retreat.

Primært fokus er på at deltagerne integrerer mindfulness indstillingen - det bevidste nærvær - som en dybere væren i sig selv gennem intensiv undervisning og træning på selve kursusdagene og ved træning hjemme.


Desuden på udvikling af hjertets dybere kvaliteter med træning i empati, medfølelse, videregivelse, samhørighed og kropsbevidsthed mm.


Der arbejdes med øvelser, oplæg, udveksling og meditativ dialog mm. i:


  • Grundlæggende Mindfulness Praksis; træning i Fokuseret, Neutral, Panoramisk og Hvilende Opmærksomhed (Kilde: Skolen for Anvendt meditation). Også kaldet shamatha, vipassana og choiseless awareness mm.


  • Dynamisk Integrativ mindfulness; terapeutisk, psykologisk og eksistentiel træning.


  • Mindfulness i Behandling; trivsel, stressbehandling, depression, angst og forebyggelse mm. Herunder bl.a. øvelser fra MBSR 8-ugers programmet.


  • Mindfulness Baseret Innovation; den kreative kildes udspring og livsvækst- og navigation mm.


  • Heartfulness; træning i empati, Metta (kærlig venlighed), Karuna (medfølelse), Videregivelse, samhørighed og Self-compassion practise mm.


  • Afbalancering af energikroppen med øvelser fra bl.a. Bob Moores undervisning.


  • Livsvækst-praksis som støtte til den meditative fordybelse, bl.a. arbejdet med den ubevidste intelligens, drømmearbejde, yoga og qi-gong mm.


Der trænes hjemme i minimum 30 minutter dagligt mellem mødegangene. Der er obligatorisk fællestræning i studiegrupper mellem modulerne.



Kursusform


Formen er en kombination af oplæg, intensiv træning i og udveksling omkring mindfulness - det bevidste nærvær - og den meditative indstilling.


Der arbejdes både individuelt, i mindre grupper og plenum med teori og baggrundsviden indenfor mindfulness og i forskellige retninger mindfulness optræder i.


Det primære fokus på kurset er at deltageren fordyber mindfulness og sin egen meditationspraksis, hvorfor størstedelen af undervisningen tilgodeser konkret træning og anvisning, samt øvelser i det indre arbejde gennem anvendt meditation og mindfulness i praksis .


Teoriundervisningen vil tage primært udgangspunkt i Grundlæggende Mindfulness Praksis med fokus på selvberoelse, selvregulering og selvindsigt samt Self-compassion og Metta practise.


I selve mindfulness træningen tages udgangspunkt i bl.a. De 7 grundholdninger, De 4 fundamenter i mindfulness, Mindfulness To Søjler, myter og historiske retninger i mindfulness gennem tiden mm.


Træning i kropsbevidsthed, qi-gong, yoga, energikroppen og meditativ inquiries mm. understøtter dette.


Selve meditationerne og øvelserne veksler mellem liggende, siddende, stående, gående og anden bevægelsesform.

Undervisningen på modulerne er bygget op som et "retreat-kursus" med megen mindfulness træning snarere end et "teoretisk klasserums-kursus".



Kursusleder og undervisere

Kursusleder og hovedunderviser er Heinrich Birk Johansen.

Mere end 15 års egen træning i mindfulness og forskellige meditationsretninger og yoga.
4-års internationale anerkendte uddannelser til mindfulnesslærer, meditationsformidler og MBSR-instruktør. Certificeret Qi-gong underviser.

Underviser på bl.a. Rigshospitalets 3-årige forskningsprogram 2010-12, ansat som forskningsunderviser på Skejby Sygehus siden 2014 og desuden på øvrige hospitaler. Underviser endvidere på lederuddannelser, virksomhedsforløb, på skoler og institutioner, åbne kurser og retreats.

Læs mere om Henrich Birk Johansen her.

Mulige gæstelærere:

Lars Damkjær (MBSR instruktør, yogalærer og forfatter til bogen "Mindre stress, mere nærvær).
Ditte Bykærholm Nielsen (yogalærer med speciale i Restorvativ yoga og kropsbevidsthed).
Lene Borresen (yogalærer med speciale i Yin Yoga og Traume Sensitiv Yoga).

Flere gæstelærere kan blive tilføjet. Gæstelærere underviser typisk i "workshop format" på tre timer.


Overblik for undervisning

Grundkursus Hold 2 - 2016:


  • 4 moduler af 2,5 dage per gang. I alt 10 kursusdage/aftener.


Afholdes som eksternat den 29-30. april og 1. maj, 9-11. september og 9-11. december 2016. 17-19. marts 2017.

Fredage kl. 17:00-21:00. Lørdage kl. 9:30-17:30. Søndage 09:30-16:00. De sidste to moduler dog til 14:30.

  • 1 retreat af 5 dage.


Afholdes som internat den 15-19. juni 2016 eller 14-18. juni 2017.


Onsdag kl. 14:00-søndag kl. 14:00.


Priser og betaling


Pris for grundkursets i alt 15 dages undervisning udgør kr. 16.000,- ved samlet betaling.


Ratebetaling:


  • Rate 1 udgør kr. 6.000,- og dækker Modul 1+2 samt depositum.
  • Rate 2 udgør kr. 6.000,- og dækker retreat.
  • Rate 3 udgør kr. 5.000,- og dækker Modul 3+4.

Samlet pris for hele 1-årigt Grundkursus betalt i tre rater udgør kr. 17.000,-.

(alle priser + moms for momspligtige)


Betalingsfrister for rater:


  • Rate 1 senest 8 dage efter tilmelding og senest 1. marts 2016.
  • Rate 2 senest 1. juni 2016.
  • Rate 3 senest 1. november 2016.


Til- og frameldingsbetingelser


Tilmelding til 1-årigt Grundkursus er bindende.


Tilmeldingsfrist 1. marts 2016. Pt. venteliste.


Pladsen er først endelig sikret ved indbetaling af depositum/første rate senest 8 dage efter tilmelding og senest 1. marts 2016.


Ved framelding senest den 1. marts 2016 tilbagebetales eventuelt indbetalt kursusbeløb, fratrukket depositum/første rate.


Ved framelding senere end den 1. marts 2016 er hele rest kursusbeløbet til indbetaling.


Kun ved langvarig sygdom og aflevering af lægeerklæring (som betales af kursisten), vil det være muligt at blive løst fra den bindende aftale og få tilbagebetalt fuldt indbetalt kursusbeløb, fratrukket depositum og kr. 500,- i administration.



Kursussteder


De 4 moduler på Grundkursus foregår som eksternat hos Zensitiv Yoga, Vestergade 83 B, 8600 Silkeborg.


5-dages stilhedsretreat foregår som internat på Strandgården Retreat, Helgenæs i Mols Bjerge.


Læs mere om Strandgården på:


www.strandgaarden.org


Læs mere om selve retreatet her.



Overnatning


Du er velkommen til at overnatte gratis på kursusstedet hos Zensitiv Yoga i Silkeborg centrum. Der findes flere rum der kan soves i, samt to omklædningsrum med bad mm. Medbring selv sovemadras og sovepose/sengetøj etc.


Du kan finde øvrige overnatningsmuligheder i Silkeborg her;

http://www.silkeborg.com/danmark/silkeborg-turist-forside


På retreatet på Strandgården sker overnatning som udgangspunkt på delt  dobbeltværelse og er inklusiv sengelinned og håndklæder. Ønskes ene-værelse tillægges kursusprisen kr. 1000,- for hele retreatet.

Der er kun ganske få ene-værelser udbudt. Sover man i eget telt i haven fratrækkes kursusprisen kr. 1000,-.



Forplejning


På Grundkursus tilbydes snacks, frugt, te og kaffe etc. Du skal således selv sørge for hovedmåltider. Der er køleskab på kursusstedet samt bestik etc. såfremt du medbringer egen madpakke. Ellers kun 10. minutters gang til Silkeborgs gågader og cafemiljø.


Retreatet på Strandgården er med fuld forplejning og inkludere morgenmad, formiddagssnack, frokost, eftermiddagskaffe/kage, aftensmad og aftensnack.



Transport


Vi opfordrer så vidt muligt til samkørsel og er behjælpelig med at arrangere dette til første modul.

Herefter er man inddelt i studiegrupper i forhold til ens bopæl og kan her arrangere fællestransport med hinanden til de kommende moduler og retreatet.


I forhold til første modul må du således gerne oplyse om du kommer i bil og kan samle andre op f.eks. på en togstation på Sjælland eller i Jylland. Ellers oplyse om du ønsker et lift såfremt du ikke har bil.


Ellers er der gode muligheder for transport med bus fra både Århus og København m.v.


Kursusstedet hos Zensitiv Yoga i Silkeborg ligger kun ca. 1 km fra tog- og busstationen.



Ansøgning om deltagelse


Ansøgning om deltagelse via mail modtages løbende og senest den 1. marts 2016.

  • motivationsbeskrivelse for deltagelse - minimum 8 linjer.
  • din erfaring med mindfulness, meditation, terapi eller lignende.
  • hvordan du har fundet frem til forløbet.
  • om du deltager som privat- eller fagperson.
  • hvordan du ønsker at betale (f.eks. i rater).
  • andet du måtte finde relevant for optagelse.


Bemærk at optagelse på kurset sker løbende og i takt med modtagelse af kvalificeret ansøgning.


Ansøgning mailes til hj@heinrichjohansen.dk


”Den som binder sig selv til en glæde, lægger det vingede liv øde, men den der kysser glæden hvor den flyr, lever hvor Evigheds sole gryer”.   
(William Blake) 



Litteratur


Anbefalet litteratur:

Pema Chodron, "Veje til frygtløshed. Om at møde de steder der skræmmer dig".

Pema Chodron, "Når verden bryder sammen".

Pema Chodron, "Meditation - din nøgle til et fredfyldt sind".

Saki Santorelli, "Heal thy Self".

Jon Kabat-Zinn, "Hvor end du går hen, er du der".

Jens-Erik Risum (Satyarthi), "Nærværsmeditation".

Jens-Erik Risum (Satyarthi), "Mindfulness og meditation i liv og arbejde.

Eve Bengta Lorenzen, "Ind i mindfulness".

Chrostopher K. Germer, "The mindful path to selfcompassion".

Lars Damkjær, "Mindre stress, mere nærvær".

Mingyur Rinpoche, "Glæden ved at være til".


I øvrigt:

Jes Berthelsen, "Empati, det der holder verden sammen".

Jack Kornfield, "A path with heart".

Jack Kornfield, " The wise heart".

McCown, Reibel, Micozzi, "Teaching mindfulness".

Thich Nhat Hanh, "Fred er vejen".

Paul Gilbert, "Medfølelse og mindfulness".

Jon Kabat-Zinn, "Full catastrophe living".

Richard J. Davidson, "Din hjernes følelsesmæssige liv".


Flere titler kan blive tilføjet.



Kontakt


Kursusleder og hovedunderviser, Heinrich Birk Johansen på tlf. 4068 5034 eller mail hj@heinrichjohansen.dk


 
Meditation & mindfulnesss for øvede.
Afholdes i både Silkeborg og Gentofte. Vedligehold og fordyb din praksis. Læs mere under "Kalender".
MBSR 8-ugers mindfulness program i Gentofte.
Opstart 30. august 2016. Læs mere under "Kalender".
Mindfulness Instruktør Uddannelse
For private og fagpersoner. Opstart i Silkeborg & København januar 2017.
Udesidning / Nature Quest. September 2016.
Følg os på facebook og modtag guidede meditationer, nyt om kurser og E-bøger mm

HEINRICH BIRK JOHANSEN - JÆGERGÅRDSVEJ 5 Gl. RYE -  8680 RY - TELEFON 4068 5034 - HJ@HEINRICHJOHANSEN.DK