Essens – Indre helhed & frihed i nuet.

Meditativ fordybelse – Stille væren – Hele hjertet – Vågne natur

Den 12-14. oktober 2018 på Himmelbjerggården.

Mødetid fredag mellem kl. 15:00-15:30. Slut søndag kl. 15:00.

Tilmelding:

Senest den 1. september 2018 (eller så længe pladser haves.)

kontakt@heinrichjohansen.dk

Indhold:

Weekend retræte med meditativ fordybelse ind i stille væren, helhjertet bevidsthed og mødet med naturens milde, vilde og vågne essens.

Inspireret af klosterlivets enkle rytmer og rutiner, skabes et indre rum til selvberoelse, selvvenlighed, selvindsigt og momentvis selvbefrielse; at hvile i egen væren og i pagt med naturen.

Weekenden består blandt andet af perioder med gennemgående stilhed, formel og uformel mindfulness og meditationspraksis både indendørs og ude i naturen, dialog & meditativ udveksling med underviser, hvile, spise og mulighed for ekstra tid på egen hånd i den smukke natur omkring Himmelbjerget.

Mulighed for tilvalg af kortere eller længere Udesidning i naturen lørdag aften.

“Vi kan være nærværende, men vi kan også være nærvær.
Et nærvær, en væren, der ER – ligesom naturen også ER”.

I åbenhed, i det levende vågne nærvær og hengivelsen dybere herind, opstår en smuk, vågen, kraftfuld og nærende samhørighed med sig selv, naturen og helheden, hvor en dyb indre ro og taknemmelig kan indfinde sig.

“En dybere grounding med følelsen af at stå trygt i vores livs skiftende opstændigheder, lærer vi af bl.a. træernes iboende evne til at være stærk og fleksibel i sin stamme og evnen til at slå rødder. Selv på udsatte steder”.

Tider:

Fredag ankomst mellem kl. 15:00-15:30. Undervisning til kl. 20:30/21:00.
Lørdag undervisning mellem kl. 9:00-18:00/18:30.
Søndag undervisning mellem kl. 9:00-15:00.

Priser:

Kr. 3.300,-.

Early bird pris på kr. 3.000,- ved tilmelding og betaling senest den 1. juni.

Hertil mulighed for tilkøb af overnatning og forplejning.

Det er frivilligt om man vil overnatte på kursustedet eller bo andetsteds.

Eneværelse kr. 800,- for begge nætter.
(6 eneværelser. Fordeles efter først til mølle.
Tillæg på kr. 100,- for sengelinned. Eget kan medbringes).

Dobbeltværelse kr. 500,- per person for begge nætter.
(4 dobbeltværelser. Fordeles efter først til mølle. Man deler værelse med en af samme køn. Såfremt dette ikke går, op laves et eller flere dobbeltværelser om til eneværelser. Tillæg på kr. 100,- for sengelinned. Eget kan medbringes.

Sovesal kr. 150,- for begge nætter.
(4 pladser. Fordeles efter først til mølle.
Medbring egen madras / underlag / sengetøj og linned mv.).

Shelter kr. 100,- for begge nætter.
(3 pladser. Fordeles efter først til mølle).

Eget telt kr. 100,- for begge nætter.
(6 pladser. Fordeles efter først til mølle).

Fuld forplejning kr. 800,-.
(Startende med aftensmad fredag og slutter med frokost søndag OBS.
Der tilbydes kun fuld forplejning ved minimum 12 tilmeldte).

Man er velkommen til at medbringe egen mad. Der er køkken til rådighed.

Tilmelding:

Tilmelding til Charlotte senest den 1. september 2018 (eller så længe pladser haves.)

kontakt@heinrichjohansen.dk

Ved tilmelding meddel venligst om du :

– vil tilkøbe dblv. / eneværelse/sovesal/shelter/telt/sover andet steds.
– vil tilkøbe fuld forplejning.
– ønsker samkørsel / kan tilbyde lift til andre.

Bemærk at tilmelding er bindende og beløb refunderes ikke uanset grunden til framelding. Man er dog velkommen til at overdrage sin plads til en anden.
I øvrigt henvises til købelovens bestemmelser.

 Sted:

Retræten foregår på Himmelbjerggården som er nærmeste nabo til selve Himmelbjerget og området byder på noget af landets
smukkeste natur.

4 km fra Ry Station og 17 km fra både Skanderborg og Silkeborg.
40 minutters kørsel fra Århus Havn (Odden-Århus færgen).

Underviser:

Heinrich Birk Johansen.
25 års meditationserfaring. 5 års uddannelser indenfor mindfulness & meditation. Forskningsunderviser i mindfulness siden 2010.

Læs mere om underviser her

Ankomst- og afrejse tider:

Mødetid fredag mellem kl. 15:00-15:30.

Vi slutter søndag kl. 15:00.
(Passer med Århus-Odden færgen med normal afgang kl. 16:15).

Kontakt:

Heinrich Birk Johansen på hj@heinrichjohansen.dk